Om ejendommen

 

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Gammel Kongevej og Hauchsvej - centralt på Frederiksberg. Ejendommen er opført i 1907 og rummer godt 30 andelslejligheder og en håndfuld erhvervslejemål.

 

Haucshvej

Jordstykket afgrænset af Værnedamsvej, Frb. Allé Pileallé & Gl.Kongevej gik under navnet Hollændermarken eller Hovmarken efter det var kommet ind under kronen. I marts 1765 blev jordstykket sat på auktion af Rentekammeret. Køberen var Peter Abraham Oberkampf, hvis enke, Anna Magdelena d. 9. september 1766 fik overdraget skødet. Prisen var, at der hvert år skulle leveres 100 læs hø á 30 Lpd (~240 kg: 1 pund = ½ kg 1 lispund = 16 pund 1 tønde smør = 224 pund ) Hun beholdt jorden, som benævntes Madam Oberkampfs Kobler (=græsgange), i henved 10 år, men efter hendes død blev det solgt til bageren på Frederiksberg, Henrik Michael Mentz, for 1.393 Rdlr. Bager Mentz kunne imidlertid ikke klare sine forpligtigelser, hvorfor han flygtede til Sverige og blev erklæret fallit. I 1783 købte hestehandler Carl Henrik Ording koblerne. Ording var udover at være hestehandler også grundejer og ejede blandt andet Bakkehuset og landevejskroen Slotskroen, der lå på hjørnet af Pileallé og Vesterbrogade. Ording var ikke altid lige vellidt, bl.a. har Johan Herman Wessel om ham skrevet:

Impromtu over en besværlig Hestepranger:
Den Mand, som sælger Heste,
Han gjorde vel det bedste,
Ifald han gik sin Vej,
Thi man lider ham ej.

Ording udparcelerede efterhånden de Obekampfske kobler, og senere blev der anlagt veje, der forbandt Frb.Allé og Gl.Kongevej (Hauchsvej, Alhambravej, Mynstersvej, Martensens Allé, Madvigs Allé, Nyvej (tidl. Christiansholmsvej) og Amicisvej). Ved udstykningen beholdt Ording selv et af de forreste stykker på Alléen, hvor han boede i ejendommen "Vennelyst". I 1784 havde Carl Ording opført lystgården "Alléenlyst", der havde en stor pragtfuld have, der gik helt til Gl.Kongevej. I 1829 blev "Alléenlyst" solgt til Stadsmægler Heiman Gerson. Efter hans død, 10 år senere, blev ejendommen købt af traktør Anton Becker for 10.050 Rdlr sølv.

Senere blev "Alléenlyst" overtaget af enkefru Amalie Jensen, der i 1853 var blevet gift med musikhandler J.O.E.Hornemann. Hornemann dannede sammen med Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, aktieselskabet Alhambra, der overtog "Alléenlysts" grund, hvor på forlystelsesetablissementet blev opført. Alhambra blev indviet i 1857 lige efter Carstensens død. Alhambra lå formentlig for langt uden for byens volde til at kunne løbe rundt og den sidste fest blev afholdt den 10. august 1869.

En del af "Alléenlysts" grund var blevet bibeholdt og indgik ikke i Alhambra, men ejedes af Emil Hornemann, der solgte den den 16. april 1862 til manufakturhandler Steen Møller, der 10 år senere solgte til den hjemvendte Etatsråd, apoteker A.H. Riise, der havde haft apotek på St. Thomas og derfor omdøbte "Alléenlyst" til Villa St. Thomas (Christensen et al., 1938).

Hauchsvej går fra Frb. Allé 34 til Gl.Kongevej 105. Anlagt i 1871-72. Navnet fra 3. november 1870. Opkaldt efter Carsten Hauch (1790-1872). Ifølge Zalewski, 1996, boede Hauch på Gl.Kongevej 150 i 1870 før han flyttede på Frb. Slot, hvor Frederik d. VI´s dronning Marie havde overladt familien nogle værelser. Jørgensen (1999) angiver, at navnet falder i gruppen af forfatternavne i området begyndende med Ohlenschlægersgade navngivet i 1859 begrundet i, at Ohlenschlæger havde boet i huset på Vesterbrogade, hvor gaden begynder. Navnegruppen kan imidlertid være lidt vanskelig at afgrænse, da den på Frederiksberg glider over i gader opkaldt efter andre af tidens åndspersoner (Madvig, Mynster, Martensen m.fl.). Til gruppen kan dog henregnes: Boyesgade, Brorsonsgade, Carit Etlars Vej (han boede selv der), Carl Bernhards Vej, Hauchsvej, Henrik Ibsens Vej, Kingosgade, Kaalundsgade, Palludan Müllers Vej og Tullinsgade.